Fra d. 1. juli 2025 er det blevet lovpligtigt at sundhedsundersøge nogle hunde inden de kan indgå i avl.

Reglerne skal sikre, at hunde i Danmark kun indgår i avl, hvis de er sunde og behandles ordentligt. Reglerne gælder for alle hunde, der parres, insemineres eller tappes for sæd til inseminering i Danmark. Det er hundeejeren eller den, som har hunden i sin varetægt (besidderen), som er ansvarlig for at overholde reglerne.

På hundeopdræt.dk kan du registrere din hunds lovpligtige sundhedsundersøgelser. På den måde har du alt samlet et sted.

Hvis du er i tvivl om hvilke undersøgelser din hund skal gennemgå inden den kan bruges i avl, kan du se mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

1. Opret en gratis profil

For at bruge hundeopdræt.dk skal du oprette en gratis profil.
Når du har oprettet din profil modtager du en besked, hvor du skal bekræfte din e-mailadresse så vi kan sikre os, at du har tastet den rigtige adresse ind. På din profil kan du altid gå tilbage og se din hunds resultat.

2. Bestil registrering af sundhedsresultat

For at kunne bestille registrering og arkivering af din hunds sundhedsresultater skal du først købe en rekvisition, som du medbringer til undersøgelsen ved din dyrlæge (husk at bestille tid ved dyrlægen). Selve undersøgelsen afregnes med dyrlægen.

Rekvisitionen dækker at få sundhedsundersøgelsen evalueret/scoret samt registreret i Hundeopdræt-databasen.

Du kan købe registrering af følgende undersøgelser ved at følge linket nedenfor.


3. Modtag din hunds sundhedsresultat

Det er forskelligt hvordan du modtager din hunds sundhedsresultat, alt efter hvilken sundhedsundersøgelse, det drejer sig om.

  • HD/AD resultater lægges automatisk ind her på hundeopdræt.dk under din hunds chip-nummer. Du modtager desuden en mail med din hunds diagnosekort.
  • BOAS resultatet får du, når din hund testes hos dyrlægen. Derudover registrerer dyrlægen resultatet digitalt, så det kommer automatisk på hundeopdræt.dk.
  • MMVD
  • SM
  • Ryg resultater lægges automatisk ind her på hundeopdræt.dk under din hunds chip-nummer. Du modtager desuden en mail med din hunds diagnosekort.
Finsk lapphund med hvalpe

Se dit resultat

Tast hundens chipnummer ind og se hvilke resultater, der er registreret på din hund.

Vigtigt at vide

Det kan være svært at finde rundt i de mange oplysninger og al den nye viden man skal tilegne sig, hvis man planlægger at få et kuld hundehvalpe på sin hund. Hvis du har en blandingshund, skal den sundhedsundersøges, hvis der er 50% eller mere af en race, der kræver en sundhedstest.
Vi har samlet det allervigtigste til dig i de nedenstående sektioner:

Skal jeg oprette en profil for at kunne registrere min hunds resultat på hundeopdræt.dk?

Ja. For at kunne registrere din hunds resultat kræver det at du køber en rekvisition for den eller de undersøgelser du skal have foretaget på din hund. Ved køb af rekvisition opretter du i den proces en profil i hundeopdræt.dk's database.

Hvordan ved jeg hvilke undersøgelser der er lovpligtige for netop min hund?

Du kan finde en oversigt over hvilke sundhedsundersøgelser der er lovpligtige på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Hvilke hunde kan jeg registrere sundhedsundersøgelser på?
  • HD og AD fotografering
  • Rygfotografering af alle gravhunde
  • BOAS undersøgelse af mops, fransk- og engelsk bulldog
  • MR scanning af Cavalier King Charles Spaniel
  • Hjerte scanning af Cavalier King Charles Spaniel

Hundeopdræt.dk

Oftest stillede spørgsmål

Den 1. juli 2025 er der trådt en ny lovgivning i kraft for opdræt af hunde i Danmark.

Jeg skal kun have et enkelt kuld. Hvilke regler gælder for mig?

Der er de samme regler der gælder uanset om du skal have et kuld hvalpe eller flere.

Hvilke sundhedsundersøgelser er lovpligtige

Du kan finde listen over hvilke lovkrav, der er til de forskellige hunderacer på Fødevarerstyrelses hjemmeside.

Følg det direkte link til listen her

Hvordan dokumenterer man, at en hund har fået lavet en undersøgelse?

Hundeejeren eller den, som har hunden i varetægt (hundebesidderen), har ansvaret for at bede dyrlægen om dokumentation for undersøgelsens resultater og opbevare dokumentationen, så længe hunden indgår i avl.
Du kan vælge at opbevare din hunds resultat på hundeopdræt.dk.
Det kræver at du køber en rekvisition inden du får foretaget undersøgelsen hos dyrlægen.

Hvad er en rekvisition og hvad bruges den til?

En rekvisition er en bestillings-seddel til en specifik lovpligtig sundhedsundersøgelse.
Selve sundhedsundersøgelsen betales hos dyrlægen der udføres undersøgelsen

Rekvisitionen dækker registrering af bedømmelse/scoring af undersøgelsen og registreringen i hundeopdræts.dk's database

Der vil findes rekvisitioner til:

  • HD og AD fotografering (de hunde der har krav om specifikke undersøgelser findes på Fødevarestyrelsens, Dan Danske Dyrlægeforening og Dansk Kennel Klubs hjemmeside)
  • Rygfotografering af alle gravhunde
  • BOAS undersøgelse af mops, fransk- og engelsk bulldog
  • MR scanning af Cavalier King Charles Spaniel
  • Hjerte scanning af Cavalier King Charles Spaniel

Skal jeg have registreret min hunds resultat på hundeopdræt.dk?

Ifølge lovgivning er en papirattest/hard copy tilstrækkeligt, men opbevaring på www.hundeopdræt.dk sikrer at dokumentet aldrig går tabt.

Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder reglerne?

Reglerne er strafbelagt. Straffens omfang vil afhænge af en vurdering af alvoren i den konkrete sag.

Hvad koster det at oprette en profil på hundeopdræt.dk?

Det er gratis at oprette en profil.

Hvad koster det at registrere resultaterne på hundeopdræt.dk?

For at kunne registrere dit resultat i databasen skal du købe en rekvisition. Prisen på rekvisitionen fremgår i bestillingsprocessen

Min hund har et DKK START-NR

Når et chipnummer indtastes, tjekker systemet om vi kender det i forvejen i DKK. Gør vi det, guides de til hundeweb.dk. Dette vil typisk være ved hunde som har en DKK-stambog eller hunde som er oprettet i DKK's system med et START-NR. Disse hunde skal købe rekvisitioner via hundeweb.dk. Alle chipnumre som er ukendte i DKK's system køber rekvisitionen via hundeopdræt.dk.

Tjenesten er leveret af Dansk Kennel Klub